Gøteborg
Nærhed er nøgleordet for livet i Gøteborg; her er I tæt på mennesker, oplevelser, messer og arrangementer. Prøv at slentre gennem kvarteret ”Evenemangsstråket” og på hovedstrøget ”Avenyn”. Så forstår I, hvorfor ”nærhed” er så tæt forbundet med Gøteborg.
Bohus Len
I Bohus Len vil I opleve, at afstanden fra historie til nutid er ultrakort. Helleristningerne i Tanum, et besøg på Bohus Lens Museum eller et tingsted fra middelalderen er lige så oplagte indslag på jeres ferie i Bohus Len som en udflugt med båd, vandreture, shopping og lækre måltider i de små traditionsrige fiskersamfund. Bohus Len er altid værd at besøge. Altid værd at opdage igen; også i efteråret, når stilheden sænker sig, havet og naturen skifter farve og luften er ekstra klar og ren.
Dalsland
Kanoroere elsker at glide frem gennem Dalslands stille vande med de mægtige træer som en majestætisk kulisse. Vandrere tager en pause og en kop kaffe på en klippetop, og fortsætter bagefter på de bløde stier i det ægte og unikke naturlandskab; mange oplever Dalsland som et Sverige i miniature. Turcyklister finder oplevelser og udfordringer på små stier og i store højder. Dalsland og naturoplevelser hænger sammen, ligesom områdets historie og kultur, former og farver. En ferie i Dalsland har både frihed og stilhed. Men selvfølgelig kan I også altid finde nydelsen i udsøgte måltider, på f.eks. Falkholts Gästgifveri, et gourmetmekka midt ude i naturen.
Västergötland
Barokslottet Läckö er symbolet på det historiske Västergötland; alle bør besøge det fantastiske sagnslot med den unikke have og de imponerende omgivelser. Västergötland er også historien om Arn og middelalderen, små hyggelige byer og en guddommelig smuk natur, der kan nydes året rundt. I Västergötland kan I også opleve Borås og Sjuhärad med deres lange tekstil tradition, design i verdensklasse og suveræne shopping muligheder.
Västergötland er spændende og rig på oplevelser. Året rundt er Västergötland spændende og rig på oplevelser. Året rundt.